"I et kystland som Danmark bliver de spørgsmål stadig mere påtrængende, efterhånden som havet stiger. Frem mod 2100 vil havet omkring Danmark komme til at stige i gennemsnit 50-60 centimeter, men man kan ikke afvise stigninger på op mod 1 meter, ifølge Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og glaciologi og leder af SDU Climate Cluster.
Derfor skal vi nu forberede os langt bedre på konsekvenserne".
"Havet stiger, fordi vandet udvider sig, når det bliver varmere, og fordi smeltende gletsjere og iskapper tilfører havet mere vand. Havstigningen vil fortsætte i århundreder, og det skal vi tage højde for, når vi bygger og beskytter vores kyster.
Når havniveauet stiger, skal der mindre til, før en stormflod fører til oversvømmelse.
Derfor skal beslutninger om de danske kyster række langt frem. Nogle steder kan diger og sluser beskytte mennesker, bygninger og infrastruktur. Andre steder kan naturbaserede løsninger indgå i beskyttelsen. Og nogle steder kan det blive for dyrt at holde vandet ude.
– Nogle steder kommer vi måske også til at give noget land til havet og blive tvunget til at flytte byer eller bosætninger længere ind i landet, understreger Sebastian Mernild.
Det gør klimatilpasning til et spørgsmål om mere end teknik. Det handler også om, hvad vi vil beskytte, hvad det må koste, og hvordan vi indretter samfundet fremover".
Fra Altinget:
"I årtier har klimadebatten med rette været domineret af nødvendigheden af at reducere drivhusgasudledningerne. Men når reduktionerne ikke er kommet hurtigt nok, og når temperaturstigningerne fortsætter, er det på tide, at klimatilpasning får en langt mere central placering i både den nationale og internationale klimapolitik.
Vi kan ikke længere nøjes med at diskutere, hvordan vi begrænser fremtidens klimaforandringer. Vi er også nødt til at forholde os til, hvordan vi skal leve med konsekvenserne af dem, der allerede er sat i gang – og dem, vi med stor sandsynlighed står overfor.
Det kræver en ændret klimapolitisk tilgang. Vi skal hen imod en langt stærkere integration af reduktioner og tilpasning.
For mens emissionsreduktioner handler om at begrænse omfanget af fremtidens klimaforandringer, handler klimatilpasning om at reducere samfundets sårbarhed over for de forandringer, som vi ikke længere kan forhindre.
I Danmark betyder det blandt andet, at vi må forholde os langt mere strategisk og langsigtet til stigende havniveauer, hyppigere stormfloder, kraftigere skybrud, oversvømmelser, ændrede nedbørsmønstre og tørke hændelser. Vi skal turde diskutere, hvor vi fortsat skal bygge, hvor vi skal beskytte, og hvor vi på længere sigt må acceptere, at naturens kræfter sætter grænser for vores arealanvendelse".
Klimatilpasning er ikke længere blot et teknisk spørgsmål om højere diger, større kloakker og flere regnvandsbassiner. Det er et grundlæggende samfundspolitisk spørgsmål om prioriteringer, økonomi, ansvar og vores fremtidige indretning af samfundet.
Og netop her ligger en af de største udfordringer. For mens klimaforandringerne udvikler sig over årtier og århundreder, træffes mange af vores politiske beslutninger inden for valgperioder på blot fire år. Den tidshorisont er ganske enkelt utilstrækkelig".
https://www.altinget.dk/artikel/klimaforsker-historien-om-et-15-graders-klimamaal-vi-lod-doe